I ALOT kan vi godt lide at være sammen – både omkring træning men også i andre sammenhænge.
Hvert år holder vi Nytårsfest i forbindelse med den årlige generalforsamling, hvor vi spiser mad og danser til vi ikke orker mere.
 
Der arrangeres klubmesterskaber – både i 5 km løb og triathlon. I forbindelse med klubmesterskaberne tændes der op i grillen og skabes hygge og samvær.
 
Vi holder også sommerfest og hvor vores 5 km opstartshold hædres for at være kommet i mål!
 
Vi deltager ofte i løb eller stævner sammen fx CPH half og CPH marathon, men også Royal Run og Karrebæksminde Triatlon. Vi stiller talstærkt op i Glostrup parkstafet og TIK løbene i Taastrup.
 
ALOT er berømte for vores heppezone ved CPH Ironman hvor vi står ved Den Sorte Diamant og uddeler ”High fives” til den allersidste atlet er løbet forbi.
 
Vi har en mentor-ordning hvis man er ny triatlet – kontakt os for nærmere info.