Velkommen til ALOT – Albertslund Løb og Triatlon 

ALOT er Vestegnens hyggeligste løbeklub, hvor vi har plads til alle og plads til alle ambitioner. Vi er en alsidig klub med fokus på opsamlinger (ingen bliver efterladt bagerst), det gode humør og kammeratskab, og her er løbehold for enhver smag.

Trænings- og løbehold

  • Opstartshold: Lær at løbe 5 km (opstart 4. marts 2026 og igen til september)
  • 40 minutter: Alle, der kan løbe 5 km, kan være med
  • 10 km: Alle, der kan løbe 10 km, kan være med
  • Intervalløb: Vi anbefaler, at man kan løbe 10 km
  • Ultraløb
  • Coretræning
  • Triatlon

Du er velkommen til et par prøvetræninger, inden du melder dig ind. Er du du allerede klar til at blive en del af vores løbefællesskab, kan du tilmelde dig her. Her finder du også priserne på de forskellige medlemskaber.

Information til nye medlemmer findes her

I denne flyer (der har et par år på bagen) kan du læse  mere om ALOT og træningsmulighederne.

ALOT er klubben for alle, der vil finde glæde og udfordringer med løb og triatlon. Vi er stolte af vores klub, hvor vi lægger stor vægt på at have et stærkt socialt sammenhold på tværs af alle, og vores træninger bærer alle sammen præg af det. Vi har plads til de hurtige, de langsomme, og vi giver plads til hinanden.

Vi tager gerne afsted både sammen og hver for sig for at deltage i forskellige løb rundt omkring i Danmark og Europa, og som klub er ALOT også meget rutineret i at arrangere løb, hvor vi er særligt kendt for vores ultraløb landet over.

Kom med til VM i halvmaraton

ALOT har billetter til VM i halvmaraton, der finder sted den 20. september 2026 i København. Billetter til løbet kan købes gennem klubben og forudsætter medlemskab af ALOT. Et startnummer koster 799,- + 20,- i gebyr samt et års medlemsskab, hvis man ikke er det i forvejen. Tilmeldingen er bindende.

Ønsker du at købe en billet til World Athletics Road Running Championships Copenhagen 26 enten som eksisterende eller som nyt medlem af ALOT, skal du kontakte formand Stig Mosegaard Madsen på formand@alot.nu

Muligheden gælder, til der ikke er flere billetter. 

Bonus: Som nyt medlem af ALOT får du mulighed for at holde både form og motivation ved lige frem mod halvmaratonet – endda i bedst tænkelige selskab. Win-win, jo!