Velkommen til ALOT
Albertslund Løb Og Triathlon
                                                                                                                                                 
 
 ALOT på Facebook 
Nyt Forum:
ALOT forum
 
 Hovedsponsor:
 
  

Kære ALOT'er

 

Vi mangler kun et lille snevejr, hvor snefnugene langsomt daler mod en frostkold jord for at julen er helt på plads. Når nu vejrguderne ikke er med på at vi skal have hvid jul i år, så skal vi glæde os over at vi også kan komme afsted i juleferien, ud i skoven eller på stierne for at træne sammen med feststemte klubkammerater, og så nyde at det ikke er for koldt, så vi skal pakke os alt for meget ind.

 

Julen er ikke kun familietid, det er også kalorietid, så der er ekstra god grund til at bruge en enkelt eller to af dagene til at komme ud og brænde lidt af til træning.

 

Der er en del ændringer af træningstider i ALOT i juleferien, hvor vi som altid når det er helligdag træner fra Stadion kl. 10.00. Det er ikke sikkert der er en træner til stede, de skal også holde juleferie, så derfor: Hvis der er en træner der tager teten, så er det fint, eller finder dem der møder op selv en tur og løber den. Husk at pas på hinanden, og få alle med hjem igen.

Derudover er Stadion og svømmehallen lukket, og det betyder aflysninger af core-træning og svømmetræning. Spinning er aflyst den 25. december og 1. januar.

 

Træningstiderne i julen er:

 

Mandag den 22. december:

Intervaltræning kl. 17.30 fra Stadion. Rene har lover lækkerier, både til træning, men også bagefter.

 

Tirsdag den 23. december:

Svømmetræning aflyst. Prøv en tur i Glostrup Svømmehal, der efter sigende skulle være åben.

 

Onsdag den 24. december:

Løbetræning fra Stadion kl. 10.00.

 

Torsdag den 25.december: 

Løbetræning fra Stadion kl. 10.00.

 

Fredag den 26. december:

Løbetræning fra Stadion kl. 10.00.

 

Lørdag den 27. december:

Normal træning

 

Søndag den 28. december:

Normal træning.

 

Mandag den 29. december:

Intervaltræning fra Stadion kl. 17.30.

 

Tirsdag den 30. december:

Ingen træning. Tag selv en tur i svømmehallen.

 

Onsdag den 31. december:

Løbetræning fra Stadion kl. 10.00.

Her siger vi godt nytår til hinanden, og formanden disker op med champagne og kransekage. Vi løber flere ruter og distancer, så alle kan være med. Sidste år var vi rigtigt mange, og i år bliver vi endnu flere.

Kom med og få den sidste løbetur i år sammen med dine klubkammerater.

 

Torsdag den 1. januar:

Løbetræning for de friske fra Stadion kl. 10.00.

 

Fra den 2. januar er vi tilbage til den normale træningsplan. Dog er der lukket i svømmehallen den 2. januar. 

 

Husk at hvis der ikke er trænere der rækker hånden op på dagen, så finder I sammen gode ture at løbe. Vi hjælper hinanden.

 

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle medlemmer en fantastisk jul og et fremragende nytår.

2014 har været et super godt år for ALOT, og jeg er ved helt inderst inde at 2015 bliver endnu bedre for os alle i ALOT.

 

God jul

 

Åge 


- - - - - - 
Glostrup Parkstafet
En rekort stor deltagelse fra ALOTs side - Hele 13 voksen hold og 2 børne hold.


- - -
Klubmesterskab 2014
På nedenstående link kan du nu finde resultaterne fra året klubmesterskab som også var afslutningen på forårets 5 km hold.
                                
Link til KM2014 resultater

 

 
                                                   
            

 
 
 
Forum/Nyheder/Kalender:                         

 


 
Læs evt. artiklen om "løbeprogrammet" i Albertslundsposten

Indmeldelse og holdtilmelding i ALOT:
Her kan du læse en kort trin-for-trin vejledning om indmeldelse og holdtilmelding.
 
Udmeldelse fra ALOT:
Hvis du skulle ønske at stoppe dit medlemskab af ALOT bedes du følge denne vejledning.
  
ALOT løbere til Standparkløbet på Amager